Torsdag den 2. september slår Tivoli Hotel i København officielt dørene op til et hotel, der er sammenhængende med Danmarks største turistattraktion. … Dermed realiseres drømmen både for Københavns største hoteloperatør, Arp-Hansen Hotel Group, og for Tivoli, Danmarks største turistattraktion, om at give gæsterne en sammenhængende mulighed for underholdning og overnatning. … Derudover kan gæsterne på toppen af hotellet nyde en drink i Skybaren eller spise i Sticks’n’Sushi, hvor der er udsigt over hele byen. ‘Det er glædeligt, at der nu er kommet et temahotel i København, der er sammenkædet med Tivoli og med design, farver og kendte skikkelser som Harlekin, Columbine, Pjerrot, Tivoli-Garden og desuden med adgang til Tivoli,’ siger Lise Lyck, centerleder for Center for Tourism and Culture Management på CBS til rejsemagasinet Travel People. ‘Erfaringer fra udlandet viser, at et temahotel gavner de attraktioner, de er knyttet til, hvilket vi i Danmark har stærkt brug for, eftersom der som bekendt har været tilbagegang i turismen i en årrække.’Lars Bernhard Jørgensen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, er ligeledes begejstret:’Tivoli er unikt i verden, og byens gæster forbinder haven med positive oplevelser. … Det kommer til at styrke København som turist- og kongresdestination,’ konstaterer han overfor Travel People.
Læs hele nyheden fra VisitDenmark – Presseklip