Fyn og øer får 90 tv-minutter

Tv-seere, der kan modtage den tyske kanal NDR kan i aften klokken 20.15 se en halvanden time lang udsendelse om Fyn og øerne. Udsendelsen ” Die Landpartie” er blevet til med hjælp fra Suzette Ascot fra Syddansk Turisme, og hun siger om tyskerne, der optog udsendelsen, at de var ” utroligt begejstrede og engagerede, og det bærer udsendelsen i høj grad præg af”. For den fynske -og danske -turistbranche vil positiv omtale i Tyskland være kærkommen. Campingrådet oplyser, at de tyske campingovernatninger faldt med 10 procent i august, mens tyske overnatninger i feriehuse var ni procent lavere end august sidste år. ( thor).

Læs hele nyheden fra VisitDenmark – Presseklip